Sessioner

Turtlespeed

Terapi & Supervision, vejen hjem

Sessioner hos Turtlespeed

Terapi
Hvad er terapi? Og hvordan finder man den terapeut, der passer bedst? Der er mange gode svar på de spørgsmål. Som mennesker er vi dybt forskellige – og som terapeuter er vi dybt forskellige.

Med min dybe forankring i det kropslige, vil mit svar være, at terapi er, når man sammen med et andet menneske begiver sig på færd ind i sine livshistorier, med et bankende hjerte og til tider et tilbageholdt åndedræt, søgende efter de dele af sig selv, man har måtte gemme væk i beskyttelse og med sin længsel som fyrtårn, søger efter fuld udfoldelse som den, man dybest er.

Det kræver sin mand/kvinde at turde at blive sig selv – og det er så sødmefyldt, når man når hele vejen hjem… til sig selv. Når musklerne hverken behøver være i kamp, flugt eller kollaps, når man i stedet kan hvile i og ved, at være den, man er – perfekt uperfekt.

Terapi er…

  • Til dig, der ønsker at bearbejde sorg, dig, der bliver ved med at opleve de samme mønstre (tiltrækker samme ”uheldige” kæreste, chef eller problematik), men som ønsker noget nyt.
  • Til dig, der oplever stress, depression, angst, mindreværd (ikke god nok-følelsen), ensomhed, skyld, skam, traumer, uro, søvnbesvær, håbløshed, magtesløshed eller meningsløshed.
  • Til dig, der er i kamp mod egen krop og egne følelser, og som plages af kropslige smerter.
  • Til dig, der ønsker at lære dig selv at kende dybere, som ønsker at opnå øget ro og finde ud af at selvregulere dit nervesystem, din krop og dine følelser.

Der er mulighed for individuel terapi, parterapi og gruppeterapi.

Supervision
Hvad er supervision? Og hvordan finder man den supervisor, der passer bedst? Også her er der mange gode svar på de spørgsmål.

Fagsupervision er væsentlig og vigtig, når man arbejder med andre mennesker. Supervision hos mig har det fokus at sikre en faglig og personlig udvikling. At mærke, at når vi indgår i relationer, har vi et ansvar for at arbejde med egne triggers/kroge, som ofte blive ramt og aktiveret i relationen til andre. At man i et trygt supervisionsrum får mulighed for at møde det, der er sket, med en metode, som giver klarhed, ro og potentiale for vækst, så man får nye strategier og mulighed for at slippe det, der ikke længere skal holdes og rumme det, der er.

Der er mulighed for individuel og gruppe-supervision.

Kontakt mig og hør mere

Det har stor betydning at finde en terapeut, der passer til dit tempo og temperament. Kontakt mig, og lad os aftale et indledende møde, så du kan mærke, om der er kemi.