Fordybelsesdag i RELATIONER lørdag d. 9. august 2025
At være i relation er et af de vigtigste temaer i livet

Fra vi ligger i mors mave, til vi vokser op, løsriver os og finder vores egen flok, former relationer os, nærer os – og kan hele gamle sår. Relationer handler om at føle sig tryg, fri og levende med andre – hvad enten det er familie, venner, naboer, kollegaer eller med dig selv.
Men netop fordi relationer er så vigtige, kan vi komme til at slå knuder på os selv, skjule sider af os selv eller helt undgå nærhed.
Derfor inviterer jeg dig til en fordybelsesdag i RELATIONER, hvor vi undersøger de dynamikker, der bor i os, når vi er i kontakt med andre.
Du får både viden, guidede øvelser og kropslige erfaringer, der hjælper dig med at forstå – og mærke – hvordan du kan skabe mere tryghed og nærvær i dine relationer.
Pris 1.200 kr. (faktura sendes en uge før dato)