Modul 6

Bevægelses uddannelsen

Modul 6: Rum, relationer og seksualitet

I dette modul udforsker vi, hvordan vores bevægelse formes af de rum, vi træder ind i – og af de relationer, vi indgår i.
Vi undersøger, hvordan det personlige og fælles rum påvirker vores måde at være i kroppen, i kontakt og i bevægelse – både inde, ude og i det varme vand.


🔸 Rum og bevægelse – at finde sin plads

  • Udforskning af personligt og generelt rum – hvad sker der, når vi fylder, trækker os eller åbner op?

  • Bevidsthed om retninger, niveauer og planer i bevægelse

  • Undersøgelse af, hvordan rummet påvirker vores forhold til krop, følelser, tanker og omgivelser


🔸 Relationer og tilknytning – i bevægelse og møde

  • Introduktion til Bowlbys tilknytningsteori – og hvordan vores tilknytningsmønstre præger bevægelse og relation

  • Undersøgelse af dynamikker som mereværd, mindreværd og gensidighed

  • Kropslige øvelser og dans med fokus på relationelle temaer og kontakt


🔸 Seksualitet i bevægelse – kraft, sansning og bevidsthed

I dette modul arbejder vi også med seksualitet som en naturlig del af det at være i en krop, i kontakt og i bevægelse.

  • Undersøgelse af, hvordan seksualitet kan vækkes gennem dans, energi og nærvær

  • Inspiration fra Neel Fasting og arbejdet med polerne i seksualiteten:
    rød (livskraft og begær), hvid (kærlighed og intimitet), sort (skygger og tabuer)

  • Øvelser med bevidsthed om dominans og underkastelse, og hvordan disse energier kan udtrykkes i bevægelse

  • Refleksion over projektioner, grænser og følelsesmæssige reaktioner i relationelle møder

Som underviser er det vigtigt at være opmærksom på, at seksuelle projektioner kan opstå – både fra elever og fra os selv.
Vi arbejder derfor med at genkende og navigere disse dynamikker med bevidsthed, etik og respekt, så vi kan holde et professionelt og trygt undervisningsrum, også når seksualitet – direkte eller subtilt – bliver aktiveret i relationen.


🔸 Et trygt rum for refleksion og udforskning

Dette modul inviterer til at mærke og bevæge sig med større bevidsthed om, hvordan vi agerer i relationer og rum – og hvordan vores bevægelse hænger sammen med temaer som tilknytning, tillid, grænser og sanselighed.